• Business-update: Storbank i kovending om aktier – køb!

    ソース: BDK Finans / 11 10 2024 10:28:36   America/New_York

    Godeftermiddag og velkommen til ugens sidste udgave af Berlingskes Business-update her fra avisens erhvervsredaktion. Vi har vanen tro været mediebilledet rundt for at give dig en opdatering af det vigtigste, der rører sig i erhvervslivet og økonomien lige nu. Vi begynder i Danske Bank. #1 Storbank i U-vending Danske Bank har på halvanden måned skiftet mening om investering i aktier. Nu er det tid til at købe – modsat for halvanden måned siden, da storbanken advarede om stor nervøsitet på aktiemarkederne, recessionsfrygt og potentielle aktiefald. Det skriver Børsen. Den konkrete årsag til den fornyede appetit på aktier var en melding fra USA i fredags om, at det amerikanske arbejdsmarked er i fin form. Og det fik blandt andre Danske Bank til at ændre holdning til frygten for en recession i USA. »Vi plejer ikke at gå ud og skrue op og ned for vores aktievægtning så hurtigt, så det er usædvanligt. Når vi gør det den her gang, så er det simpelthen, fordi to måneder en gang imellem kan gøre en verden til forskel,« siger Danske Banks chefstrateg Frank Øland til avisen. #2 Analytiker skuffet over Tesla-taxa Elon Musk har netop præsenteret den selvkørende robottaxa, Cybercab. Bilen vil blive sat i produktion senest i 2027 og vil være en topersoners bil uden hverken pedaler eller styrerat. Prisen bliver på under 200.000 kroner, og Elon Musk lægger op til, at kunderne kan komme til at eje bilen. Men ifølge Børsen havde René Tønder, der er strategisk rådgiver i bilbranchen og direktør i Autoinc., håbet på mere fra Teslas stifter. »Jeg sidder tilbage med en »var det virkelig det-følelse«. Der var ikke nogen nye tanker, lader det til, eller ny teknologi for selvkørende biler, i forhold til hvad så mange andre bilproducenter kan præsentere,« skriver René Tønder i en kommentar til avisen og tilføjer, at han efter den skuffende præsentationen ikke vil købe Tesla-aktier på baggrund af den. #3 Så meget vil Trump og Harris koste amerikanerne Den uafhængige tænketank Committee for a Responsible Federal Budget (CRFB) har beregnet, hvor meget de to amerikanske præsidentkandidaters planer vil lægge til den i forvejen svimlende statsgæld, skriver E24. Kamala Harris har blandt andet lovet skattelettelser til amerikanere med lave og mellemstore indkomster og øget grænsekontrol. Løfterne vil i alt forøge den amerikanske statsgæld med 3.500 milliarder dollar på ti år. Donald Trump har lovet omfattende skattelettelser, en styrket grænsekontrol og flere penge til forsvaret. Og hans planer vil løfte gælden med 7.500 milliarder dollar på ti år ifølge tænketankens beregninger. Renteudgifterne til de mange planer vil udgøre henholdsvis 500 milliarder dollar i perioden, hvis Kamala Harris’ planer bliver virkelighed, mens Donald Trumps vil koste 1.000 milliarder. Tre uundværlige fra Berlingske Business A: Kæmpe krise i Danish Crown Danish Crown fyrer hver fjerde medarbejder. Nødvendig for at få selskabet på rette spor, hedder det. Læs historien her. B: Eksperter efter voldsomme kursudsving i Parken: »Det ligner klart et forsøg på markedsmanipulation« De kraftige kursstigninger i Parken-aktien mandag er stærkt bekymrende, lyder det fra flere børsretseksperter. De vurderer, at nogen har forsøgt at manipulere markedet, hvilket kan give ubetinget fængselsstraf. Læs historien her. C: Advokaterne har skabt en millionforretning på at forsvare landets værste kriminelle De mest profilerede forsvarsadvokater modtager årligt tocifrede millionbeløb i salær for at føre straffesager, viser nye tal fra Rigspolitiet. Men selvom pengene kommer fra staten, ønsker kun få af dem at fortælle om deres forretning. Læs historien her. https://www.berlingske.dk/dine-penge/business-update-storbank-i-kovending-om-aktier-koeb
シェアする